Disse kandidater stiller op til forbrugervalget.
Arly Heide Pedersen
Jeg er sommerhusejer på Fur og har altid, både her i Viborg og sandelig også i resten af landet, været interesseret i at beskytte vores grundvand og i at sikre tilstrækkeligt, rent brugs- og drikkevand til os selv, og ikke mindst vore efterkommere
Carsten Rasmussen
Carsten Rasmussen 56 år bosat i Skive.
Er uddannet Maskinarbejder tilbage i 1991. Arbejder på ide-Pro Skive hvor jeg har været ansat i snart 26 år. Arbejder som produktionsleder i vores Værktøjsafdeling.
Udover personale ansvar, har jeg ansvaret for service og vedligehold, af vores maskinpark. som består af højteknologiske Cnc maskiner og robot udstyr.
Fritidsinteresser bruger jeg på at spille badminton og padel derudover motionscykler jeg - spinning om vinteren og Racercykel om sommeren.
Hvorfor bestyrelses arbejde Skive vand?
Da beskeden kom i e-boks. tænkte jeg det kunne være spændende at være en del af.
Håber at komme i betragtning.
Vh Carsten
Claus Bjerre
Jeg stiller primært op af nysgerrighed.
Men jeg mener at Skive vand lever en ret anonym tilværelse i de fleste borgeres liv. Hvis der er vand i hanerne er alt godt og så er den ikke længere.
Skive Vand kunne godt gøre mere for at øge borgernes bevidsthed om vandforsyningen og spildevandsbehandlingen.
Det vil jeg gerne være med til.
Claus Bjerre
Dan Plejdrup
Jeg vil gerne arbejde for at vi til stadighed bibeholder godt drikkevand, samt vi har en fornuftig økonomi i driften af vandværker, herunder mindsker spild.
Erik Kirkeby
Jeg var i september 2025 på besøg på vandværket, hvor jeg fik interesse for at blive valgt til forbrugerudvalget.
Har igennem nogle år været valgt til seniorrådet, men har valgt ikke at opstiller der mere, så var der nogle som foreslog mig , hvad med blive valgt til rådet for vandværket. Så derfor har jeg så søgt at blive valgt til dette.
Mit arbejde inden jeg gik på pension har været:
Arbejdet på Schades papir 20 år.
Været Brandmand i mange år, stationleder 15 år på Falck Stationen , er teknisk dygtig, er udlært maskinarbejder.
De sidste 15 år af mit arbejde, var Aktivitetscentret Ny Skivehus. Hvor jeg var centerleder.
Erik Sjúrðarsson Johansen
Mit navn er Erik Sjúrðarsson Johansen, og jeg stiller op som kandidat til forbrugervalget hos Skive Vand.
Jeg bor i Brodal, Spøttrup i Skive Kommune og har stor interesse for, at vores lokale vandforsyning drives ansvarligt, stabilt og med fokus på fremtiden.
Som forbrugerrepræsentant vil jeg arbejde for:
✅ Rent og sikkert drikkevand – til en fair pris
✅ Gennemsigtighed i beslutninger og økonomi
✅ Fokus på miljø, vedligeholdelse og bæredygtighed
Jeg tror på, at et godt vandværk bygger på tillid, lokal forankring og sund fornuft 💙
Jeg håber på jeres støtte ved forbrugervalget – sammen passer vi på vores vand og vores fællesskab.
Venligst
Erik S Johansen
Hans Jørgen Adamsen
Som tidligere Landmand ønsker jeg at opstiller som repræsentant for forbrugerne til Bestyrelsen i Skive Vand.
Jeg har interesser i indvinding af rent drikkevand og udledning og rensning af spildevand.
Jeg har også interesser i effektiv drift og forsyningssikkerhed fra Vandværkerne og økonomien i virksomheden Skive Vand.
Stem på mig og jeg vil varetage forbrugernes interesser såvel virksomhederne som private.
Hilsen
Hans Jørgen Adamsen
Heinrich Nielsen
Mit navn er Heinrich Nielsen, jeg er 75 år. I mit arbejdsliv har jeg arbejdet som bogbinder og værkfører hos Chr.Hendriksen i 42 år.indtil for ca.1år siden har jeg siddet i Boligselskabet Bomivas hovedbestyrelse i 15 år. Hvis jeg bliver valgt vil jeg gerne arbejde for de bedste vilkår for forbrugerne , de bedste priser samt kvalitet i vandet
Jan Bilstrup
Jeg stiller op for at stemmen fra landet skal høres
Jens Utoft
Jeg tilbyder hermed at stille op som forbrugervalgt medlem af bestyrelsen for Skive Vand A/S. Jeg ønsker at bidrage positivt til udviklingen af vores fælles vandforsyning og spildevandshåndtering, samt sikre en åben, ansvarlig og transparent drift til gavn for alle.
Jeg er født i 1953 og blev i 1975 uddannet som journalist. I 1986 blev jeg ansat på Skive Folkeblad som redigerende og har boet i Skive siden 1988. Siden 1996 har jeg drevet selvstændig virksomhed med opgaver som bl.a. redaktør og bladudgiver for gasbranchen i Danmark, kølebranchen i det øvrige Norden og senest et bogforlag.
Jeg har gennem en årrække været engageret i forsyningsbranchen, herunder otte år som medlem af bestyrelsen i Skive Fjernvarme og foreløbigt fire år som medlem af repræsentantskabet i Norlys. Jeg har derigennem opnået bred forståelse for de udfordringer og muligheder, der er forbundet med drift af en forsyningsvirksomhed.
Min erfaring i samarbejde, kommunikation og interessevaretagelse er også baseret på bestyrelsesarbejde som frivillig i en række foreninger, herunder som formand for Dansk Journalistforbund i Midt- og Vestjylland, medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund, kredsformand for Foreningen Norden, hvor jeg p.t. også er medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. Det gør mig i stand til at repræsentere forbrugernes stemme og arbejde konstruktivt sammen med de øvrige medlemmer af bestyrelsen.
Mit fokus vil være
• At sikre høj kvalitet og forsyningssikkerhed på vandet til rimelige priser
• At arbejde for bæredygtige og fremtidssikrede løsninger og forhindre pesticider i drikkevandet
• At styrke dialogen mellem selskabet og forbrugerne
• At skabe gennemsigtighed omkring beslutninger og økonomi
Som forbrugervalgt medlem vil jeg stå på mål for forbrugernes interesser og sikre, at alle stemmer bliver hørt. Jeg vil arbejde for fair og åbne beslutningsprocesser, og jeg vil være tilgængelig for feedback og dialog med alle, der har spørgsmål eller bekymringer om vores vandforsyning.
Jeg ser frem til muligheden for at arbejde sammen med bestyrelsen, medarbejderne og alle forbrugerne om at skabe de bedste rammer for Skive Vand A/S.
Med venlig hilsen
Jens Utoft
Jørgen Færch
Husejer i Skive siden 1982.
Skibonit hele livet.
Et arbejdsliv med motorcykler & biler.
karsten gylling
Jeg hedder Karsten Gylling og er bosiddende i Skive. Samtidig er jeg formand for Danske Lejere.
Interessen for at blive valgt til bestyrelsen i Skive Vand er flere. For det første forårsager klimaforandringerne, at vi skal kunne håndtere langt mere nedbør end tidligere. Den proces vil jeg gerne være med i.
For det andet er af rent drikkevand til alle i Skive kommune en livsvigtig opgave. her vil jeg ligeledes gerne, hvad Skive Vand tænker og gør for at løse denne opgave. I de senere mange gravet en del rundt om i kommunen, så der sker meget lige nu. Stem på undertegnede, så vil I få en engageret og aktiv repræsentant i bestyrelsen.
Kjeld Nørgaard Jacobsen
Ønsker at opstille, da jeg mener jeg ville kunne gøre en forskel, efter mange ( mere end 50 år) år i byggebranchen og entreprenørerbranchen vil den erfaring kunne bruges både på det tekniske og ledelsmæssige område. Har og sidder i flere bestyrelser, så har også kendskab til dette.
Kristian Sigfred Nielsen
Danmark har i mange år haft ekstraordinært godt drikkevand. Det er vigtigt at beskytte det, da det er svært at genoprette hvis det først er forurenet af kemikalier fra industrien eller landbruget. Nedsivning fra forkert eller mangelfuld håndtering af spildevand er også en reel trussel.
Den seneste tids trusler mod cybersikkerheden, er et nyt scenarie vi er nødt til at forholde os til.
Forbruget af vand er stort. Jeg vil arbejde for at vi foreslår, udvikler og implementerer vandbesparende teknologi både på det private og erhvervsmæssige område.
Vores brugsvand er af god kvalitet, det kan man desværre ikke sige om vandet i vore indre farvande og ferskvandsområder, truslerne mod disse vandområder er mange, en af disse er fra vores spildevand. Det er vigtigt at vi hele tiden er på forkant med udviklingen, og er i stand til at håndtere nuværende og kommende spildevands udfordringer.
Jeg ønsker med mit kandidatur at arbejde for rent vand, både i vandhanen og i naturen. Både her og nu, og for vore børn og børnebørn.
Kristian Nielsen.
Lars Bjarne Christensen
Har oparbejdet kendskab til vandværker i mange år!
Lone Krøgh
Rent drikkevand og nok af det er ikke længere en selvfølge i Danmark, heller ikke i Skive. Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at sikre drikkevand for os selv og vores efterkommere, ligesom vi skal håndtere spildevand på en hensigtsmæssig måde.
Uden at være ekspert i vand, vil jeg gerne arbejde for, at Skive Vand fortsat passer på den ressource, som vand er. Er jeg ikke ekspert, er jeg til gengæld en bevidst og oplyst forbruger - også af vand.
Jeg er 61 år, bor i Resen og arbejder udenbys som bibliotekschef.
Martin Andersen
Hvem er jeg?
Martin Andersen, årgang 1971.
Til daglig er jeg selvstændig kloakmester og entreprenør gennem snart 25 år.
Bor i Breum, er gift med Annemette. og sammen har vi 3 drenge.
Fritiden går med en løbetur, boksning, gymnastik, og at skrue i gamle USA biler.
Årsagen til min opstilling er først og fremmest, at rent grundvand er en ressource vi har til låns, så lad os aflevere det så rent som muligt igen.
Martin Jerga
Jeg er 63 år og er ansat hos Dansk Maskin Teknik i Randers som konstruktør/projektleder der designer, fremstiller og servicerer produktionsmaskiner. Min 31 års joberfaring indenfor samme fag på 11 forskellige virksomheder kan muligvis udnyttes konstruktiv i bestyrelsen af Skive Vand. Jeg kalder mig selv den praktiske Ingeniør og ville gøre en stor indsats indenfor forsyningssikkerhed og rent drikkevand, håndterer spildevand miljømæssigt forsvarligt og prioriterer investeringer i bæredygtige og helhedsorienterede indsatser. Jeg arbejder også som teknisk indkøber i firmaet. Her er det både kvalitet/prisen og leveringstiden der bestemmer hvem der får ordren.
Michael Givskov
Direktør for Givskov Cykler A/S og tidligere Direktør for Cykelpartner A/S.
I dag er jeg Category Manager for Cykelpartner og Cykelgear A/S.
Morten vejle Christoffersen
Mit navn er Morten Vejle Christoffersen. Jeg er 41 år gammel, uddannet klejnsmed, bor sammen med min familie i Skive og arbejder på Envases i Skive som vedligeholdsmand. I min fritid er jeg træner (på 3. År) for u9 håndboldpigerne i Resen.
Jeg har længe godt kunne tænke mig at være med i en bestyrelse og være med til at have indflydelse på hvordan tingene skal være og være med til at gøre en forskel.
Jeg kan især bidrage med en teknisk indsigt og jeg er god til at tænke ud af boksen og finde kreative løsninger på alt mellem himmel og jord.
Jeg er god til at sætte mig ind i ting og ligger gerne mange kræfter i for at finde den helt rigtige løsning eller fremgangsmåde. Jeg er god til at have mange bolde i luften og når jeg sætter mig noget for, gør jeg altid en kæmpe indsats for at nå mine mål. Jeg arbejder godt sammen med andre og tror på at vi alle bliver bedre når vi løfter i flok.
Niels Rudbeck
Jeg har solid erfaring med planlægning og gennemførelse af større tekniske projekter, herunder kemi-anlæg samt konstruktioner i beton og metal.
Gennem mit arbejde har jeg opnået indsigt i håndtering af komplekse projekter med betydelige budgetter og fokus på kvalitet, økonomi og driftssikkerhed.
Jeg har desuden en god forståelse for procesanlæg og arbejdet med PI-diagrammer, hvor jeg lægger vægt på sikkerhed, funktionalitet og effektivitet.
Som bestyrelsesmedlem ønsker jeg at bidrage med min praktiske erfaring, tekniske indsigt og et helhedsorienteret blik på udviklingen af fremtidens bæredygtige vandforsyning i Skive.
Rasmus Boudigaard
Jeg hedder Rasmus Boudigaard og bor i Ørslevkloster, hvor jeg driver landbrug. Jeg er forbruger i Skive Vand og aftager vand både som privatperson og som erhverv.
Min interesse for at komme i bestyrelsen for Skive Vand, er for at arbejde for god vandkvalitet og forsyningssikkerhed.
Ud over erfaring som virksomhedsejer og leder, har jeg erfaring med bestyrelsesarbejde fra større og mindre virksomheder.
Svend Søe Bonde
Mit navn er Svend Søe Bonde og jeg stiller op som bestyrelsesmedlem i Skive Vand.
Jeg er uddannet maskinarbejder og Maskin-konstruktør, anerkendt sagkyndig, erhvervsdykker og erhvervsfisker. I dag driver jeg egen virksomhed primært indenfor fiskeri og salg af skaldyr, som blandt andet er Green Key-certificeret, og hvor bæredygtighed og ansvarlig ressourceanvendelse er en naturlig del af hverdagen.
Jeg har mere end 20 års erfaring med forenings- og bestyrelsesarbejde, hvor jeg har været med til at finde konstruktive og bæredygtige løsninger på komplekse udfordringer. Jeg brænder for samarbejde, udvikling og for at skabe resultater, der gavner både mennesker og miljø.
Med min praktiske baggrund og brede erfaring ønsker jeg at bidrage til, at Skive Vand fortsat udvikler sig som en ansvarlig, innovativ og grøn virksomhed. Jeg vil gerne være med til at gøre en positiv forskel – for både borgerne, naturen og fremtidens vandforsyning i Skive Kommune.
Veikko Tapio Juhl
Aage Kurt Karlsen
Jeg hedder Aage Kurt Karlsen og jeg er 66 år og fra Krejbjerg.Jeg har to sønner og en datter, og bor i Hjerk for nylig med min kæreste. Jeg blev landmands uddannet i mine unge år ,hvor jeg fik arbejdserfaring med jordarbejde og år efter med dyrehold.Derefter tog jeg diverse kørekort-taxa,bus,lastvogn mm.Så startede jeg på maskinstation i Hjerk i 1977 og stoppede jeg i 1999.Fra 1995 er jeg samtidig erhvervsdrivende,hvor mit firma udviklede sig til kendt i Salling. Det var Aage Karlsen Entreprenør Anlæg,som anlæg -vognmand-entreprenør-kloakmester-virksomhed,hvor begge mine sønner var beskæftiget i.Jeg afhænder mit firma som generationsskifte i 2021,så tog jeg til udlandet for Nord Stream 2 projektet i Greifswald,Tyskland. Jeg blev håndplukket af Per Aarslef A/S takket mine kvalifikationer og sprogfærdigheder.Jeg har altid haft arbejde med folk og teknik i forskellige udviklingsprojekter dvs jeg er interesseret i grøn udvikling,vandkvalitet sikring og miljøbeskyttelse i område hvor vi bor.